D-kuld

På denne sidde kan du læse om vores hvalpe, og følge deres udvikling.
Du er altid meget velkommen til at ringe eller skrive til os, og evt. aftale, hvornår du kan komme og hilse op os og hvalpene.
Vi er altid klar til en hundesnak, og vil meget gerne fortælle, hvordan vi forbereder vores hvalpe på livet efter de første 8 uger.

  

Se billeder af hvalpene her: D-kuld Billeder

Hvalpedagbog

18/5:
Hvalpene er nu 6½ uge gamle, og vi har fordelt hvalpene til deres nye ejere.
Den 13/5 kom hvalpene ud i hvalpegården, hvor de har noget mere plads, og der er nogle nye lyde lugte og indtryk, som de skal til at forholde sig til. Det er tydeligt at de nyder at være kommet derud, og med det skønne vejr vi har, er det jo også dejligt for dem at ligge i skyggen på græsplænen og sove middagssøvn eller lege og jagte sine søskende.

 

30/4:
Hvalpene har travlt med at vokse og udvikle sig. De er begyndt at spise opblødt hundemad, og det er virkelig noget de kan lide. De får stadig størstedelen af deres mad ved Quinni, og hun sørger stadig for at de alle sammen har det godt. Hun er en fantastisk hundemor.
Vi spiller lydCD med lyde fra torden og fyrværkeri inde ved dem hver dag, så de vænner sig til at de lyde ikke er farlige.
Den 29/4 fik de klippet negle for 2. gang. De nyder at komme op og blive nusset med, så det er nemt at klippe deres negle.
Når vi kommer hen til hvalpestuen, kommer de løbende på usikre ben imens de logrer med halen. Det der med at løbe og logrer er lidt en kunst, når man kun er 27 dage gammel, så ofte tumler de mere end de løber, og det ser så sødt og sjovt ud.
Deres forskellige personlighed begynder at vise sig, og når der f.eks. er en hvalp, der bider sig fast i vores bukseben, kan vi næsten være sikker på, at det er den gule tæve.
De små tænder skal bruges, så der er kommet forskelligt legetøj ind til dem, som de rusker i og render rundt med i munden.
Små magtkampe/slåskampe er også ved at være dagens orden i hvalpestuen så der er liv og glade dage i den lille kennel.
Jeg har i dag fået taget nogle billeder af de enkelte hvalpe, som kan ses her

24/4:
Hvalpene er nu blevet 3 uger gamle. De har fået hele stuen, så de har plads til at tumle på, og det er de virkelig begyndt at gøre. Hvalpene kan både se og høre nu, og når vi kommer ind til dem, kommer de logrende hen til os, og vil nusses med. De største i banden har nu rundet de 2 kg, så Quinnimor har masser af mælk, og sørger for, at de får, det de skal have.

Fra hvalpene var 3 til 16 dage har vi lavet Biosensor program på hvalpene. Det er et program, der er med til at give hvalpene en endnu bedre start på livet. Programmet forbedre hvalpens evne til at håndtere stress senere i livet, og øger dens evne til at koncentrere sig.
Hvis du vil læse om programmet kan du klikke her: BioSensor program

Vi har lavet en lille video af vores test med en af hvalpene, som du kan se her: BioSensor program lilla tæve

3/4 2018:
Så er Kennel Kvali’s D-kuld blevet født. Den 3/4 fødte Quinni 7 skønne hvalpe, 3 hanner og 4 tæver efter Aldum Faustino I.
Quinni og hvalpene har det alle godt, og der er godt gang i mælkebaren, og hvalpene er alle begyndt at tage på i vægt.
Ud over vores egne 7 hvalpe, har vi også 3 ammehvalpe, der ikke kunne blive hos deres egen mor, så dem tager Quinni sig også af. Hun er en fantastisk hundemor, og alle 10 hvalpe bliver passet efter alle kunstens regler, og alle trives og vokser som de skal.

Der vil løbende komme billeder og information om hvalpene her på siden, og vi vil også informere om hvalpenes udvikling på vores Facebook side.