Info om os

Kennelen ejes og drives af Anne Marie og Bjarne. Vi har begge to haft hund næsten hele vores liv, og har i de sidste mange år haft schæferhund. Ønsket om at avle, og sætte vores præg på denne skønne race har været meget stort i flere år. I 2014 mente vi, at kvaliteten af vores hunde var høj nok, til at vi ville starte med at avle på dem, og vi startede Kennel Kvali .

Vi træner begge to vores hunde i Schæferhundeklubben for Danmark og lægger selv prøver på vores hunde.
Vi tager også til udstillinger herhjemme og i udlandet. Vi er medlem af DKK, Dansk Schæferhundeforening og Den Tyske Schæferhundeforening SV

Vores hunde lever sammen med os, og de hvalpe der bliver født her, vil blive født inde i vores hus, og de vil blive præget på alle dagligdagens lyde og lugte. Når hvalpene bliver gamle nok, kommer de med os på træningspladsen og andre steder, hvor det er muligt, så de vænner sig til at køre i bil, og lærer andre hunde, mennesker og steder at kende. Det er vigtigt for os, at hvalpene er klar til livets udfordringer, når de som 8 ugers hvalpe flytter hjemmefra.

Bjarne og Hansi

Anne Marie og Quinni